Klubben

Nivå Roklub er en aktiv og alsidig roklub, som ligger i Nivå havn på Øresundskysten. Klubben blev stiftet i 1980 af en flok roere, der flyttede til Nivå fra København.

Roklubben lægger vægt på, at medlemmerne er aktive og ansvarlige og selv tager initiativ til roture og andre arrangementer. Det giver et stort engagement i klublivet, og der er normalt fin tilslutning både til klubroning og sociale arrangementer.

Medlemmerne skal være mindst 14 år og skal kunne svømme 300 m. De fleste medlemmer er for tiden i aldersgruppen 40-75 år.

Roklubben deler klubhus med Nivå Kajakklub, og der er et glimrende samarbejde mellem de to klubber.

Læs om vores tilbud inden for roning

Aktiviteter og udvalg

I klubben har vi, ud over roning, en lang række sociale aktiviteter uden for bådene som for eksempel fællesspisning den sidste tirsdag i måneden (se mere nedenfor).

Oversigt over aktuelle arrangementer, aktiviteter, rovagter mv findes i vores klubkalender på holdsport.dk

Vi har samlet en række udvalg med ansvar for forskellige aktiviteter: Husudvalget (se nedenfor), Instruktørudvalget, Materialeudvalget og Turudvalget.

Instruktørudvalget

Instruktørudvalget har ansvar for roskolen og frigiver på bestyrelsens vegne nye roere. De er ansvarlige for undervisning i forskellige bådtyper og videre frigivelse hertil. Endelig skal udvalget sikre undervisning omkring sikkerhed i forbindelse med roning.

Kaproningsudvalget

Kaproningsudvalget har ansvaret for at arrangere Nivå Maraton og for kaproningstræning og deltagelse i kaproninger. Udvalget består af Kurt Basen, Charlotte Prydz, Rune Adelvard og Morten Brok.

Dansk Forening for Rosport (DFfR)

Nivå Roklub er medlem af Dansk Forening for Rosport (DFfR) og dermed medlem af Dansk Idrætsforbund (DIF). DFfR er det officielle forbund for dansk roning og består af 146 roklubber over hele Danmark. Formand for Nivå Roklub, Anders Kabel, er vores kontaktperson til DFfR.

Svanen

Vi brugere den tidligere Karlebo kommunes byvåben i vores bomærke og stander. Det er karakteriseret ved en svane. Temaet for navnene på klubbens både er vadefugle såsom: “Gråanden”, “Troldanden” og “Tejsten”. Det samme gælder for nye, endnu ikke frigivede roere, som kaldes “ællinger”.

Året rundt i Nivå Roklub

Januar Nytårskur
  Danske Mesterskaber Ergometer – Fit For Rowing (kaproning i ergometer for tilmeldte hold)
Marts Medlemsmøde
  Vinter Otter Grand Prix slutter (kaproning i ergometer for tilmeldte hold)
  Afslutning af træningshold i ergometer (indendørs)
  Svømmeprøve i svømmehal (aflægges hvert andet år for den enkelte roer)
  Standerhejsning og opstart af roning på vand
April Lokalstyrmandskursus for udvalgte roere
  Første langture (fællesture)
  Roskole for nye roere
Bliv medlem
Juni Havnens dag med åbent hus i klubben 

Roskole for nye roere

   
Juli Scullerlejr i Hjelmsjö i Sverige
  Sommerfest
August Venskabsstævne i Fredensborg Roklub
September  
Oktober  
  Standerstrygning og afslutning af roning på vand
  Opstart af træningshold i ergometer (indendørs)
November Vinter Otter Grand Prix starter (kaproning i ergometer for tilmeldte hold)
  Bådklargøring
  Medlemsmøde
  Julearrangement
December Generalforsamling
  Euro Slide Open (kaproning i ergometer for tilmeldte hold)

Husudvalget

Medlemmer af husudvalget står for vedligeholdelse og drift af vores fælles hus og faciliteter.

Nivå Roklub deler klubhus med Nivå Kajakklub, og de to formænd for hhv. kajak- og roklubben er i tæt dialog omkring husudvalgets opgaver. Vores to klubber har endvidere etableret et “Nyt Hus”-udvalg, som i tæt samarbejde med kommunen og andre relevante samarbejdspartnere skal arbejde for en udvidelse af vores faciliteter.

Medlemmer af husudvalget:

Anne-Marie Bech
Anders Kabel
2 repræsentanter fra Nivå Kajakklub

Praktisk omkring brug af klubhus

Nøgle
Medlemmer af klubben kan få udleveret egen nøgle til klubhus og bådhal. Kontakt Dorte Nielsen, som administrerer nøglerne. Der skal indbetales 200 kr i nøgledepositum til klubbens konto i Danske Bank:

Reg: 1551
Konto: 1004409
Angiv navn og medlemsnummer

Ting der skal ordnes (inde som ude)
Vi sætter stor pris på, at vores medlemmer hjælper hinanden med at holde vores klubhus ved lige. Hvis du opdager en mangel eller skade, som du selv kan ordne, så gør det gerne! Ellers aftal med Husudvalget, hvem der gør hvad.

Indkøb til eller ændringer i huset
Kontakt Husudvalget.

Rengøring
Fredensborg kommune har en aftale med Coor Service Management om rengøring af klubhuset.
Anne-Marie Bech er vores kontaktperson omkring rengøring i huset.

Køkken
Skriv på ophængt liste i køkkenet, hvis der mangler noget.

Fællesspisning
Anne-Marie Bech koordinerer fællesspisning den sidste tirsdag i måneden. Alle kan melde sig som kok hos Anne-Marie. Kokken lægger selv ud for indkøb, beregner pris pr. deltager og indhendter betaling fra deltagerne. Der plejer at være mange, som gerne vil give en hånd med.

Øl, vand og vin
Erik Wetche  har ansvar for indkøb af øl/vand/vin til salg til medlemmer i forbindelse med sociale arrangementer. Medlemmer betaler kontant til pengekassen, som står i køleskabet. Prislisten hænger på køleskabet.

Brandsikring, førstehjælpsudstyr
Dorte Beyer Nielsen har ansvar for, at vi er up-to-date mht brandsikkerhed og førstehjælpsudstur.

Databeskyttelse

Privatlivspolitik for Nivå Roklub
Fortegnelse over behandlingsaktiviteter i Nivå Roklub