Vinterroning

Klubbens medlemmer kan ro i vinterhalvåret efter forudgående aftale med klubbens bestyrelse samt gennemførelse af et koldtvandskursus. Koldtvandskursuser gennemføres i klubbens regi i vintersæsonen efter behov.

Der er vinterroning Søndag kl. 9 i vinterhalvåret fra standerstrygning i oktober til standerhejsning i marts.

Nivå roklubs regler for vinterroning –  2023 og 2024

Når vi ror på vandet om vinteren har vi ekstra fokus på sikkerhed, da vi ønsker at undgå at nogen falder i vandet, båden tager vand ind eller at der opstår en situation, hvor båden ikke kommer sikkert tilbage til havnen.  Vi stiller derfor nogle krav til at man er en adræt og erfaren roer, når man deltager i vinterroning og har defineret en række regler, der skal være med til at sikre forholdene omkring vinterroningen. Klubbens almindelige regler for roning gælder selvfølgelig også.
 Du skal altid godkendes eller frigives af bestyrelsen hver sæson, hvis du ønsker at deltage i vinterroning.

Krav til deltagere i vinterroning

  • Du skal have deltaget i kursus om at ro i koldt vand (koldtvandskursus)
  • Du skal fremvise en svømmeprøve på 500 meter, som er mindre end et år gammel
  • Du skal være en erfaren og adræt roer. Ved minimum at have roet 1 fuld sæson i Nivå eller en anden roklub. Eller ved at have roet 300 km i den foregående rosæson
  • Du skal være godkendt/frigivet til vinterroning af klubbens bestyrelse
  • Du skal være bekendt med og følge klubbens regler om vinterroning

Krav til turen

  • Der må kun ros når vejrforholdene er til det.
  • Det er kun godkendte/frigivne vinter-roere, som må deltage på turen
  • Der må kun ros fra solopgang til ½ time før solnedgang
  • Båden skal have en aftale med en kontaktperson på land
    • Kontakten skal have besked inden turen starter om ruten og forventet hjemkomst
    • Kontakten skal have besked om hvilket mobilnr båden kan kontaktes på
  • Bær fornuftig beklædning, inklusiv hue og handsker, i henhold til 3- lags-princippet eller neoprentøj eller tørdragt.
  • BÆR ALTID REDNINGSVEST UNDER HELE TUREN
  • Medbring en opladet mobiltelefon i vandtæt holder/pose
  • Ro så tæt ved land som muligt – max 100 meter
  • Skift i nærheden af en bro eller strand, så man nemt kan komme i land
  • Efter turen: SMS eller ring til din kontakt, når I er kommet hjem til klubben

Følgende både må bruges til vinterroning

  • Gråanden
  • Andersine
  • Chancen
  • Anders And
  • Troldanden
  • Svanen

Ro-farvand

Fra Nivå havn til Snekkersten havn. Vi må ikke gå syd på, da vi kommer for langt fra land.

  •  

Læs mere om rofarvand

Er du kontaktperson på land?

Melder båden ikke tilbage som aftalt, så ring til båden på det oplyste mobilnummer
Tag ned til havnen og tjek om båden er kommet i land
Ved begrundet mistanke om en ulykke, så ringe til 112 og oplys at det er en søulykke

Yderligere info og links

Kontaktpersoner i forbindelse med vinterroning:

Tilmelding til vinterroning – kontakt ro-chefen Charlotte Prytz via mail charlotte.prytz@privat.dk

Tilmelding eller spørgsmål til koldtvandskurset – kontakt instruktør Mette Gram via mobil 29 60 00 63